Husk forsikringen

I dag er hvalpene 13 uger, og jeg kom i tanke om at jeg havde glemt at forsikre Nori, hov! Så nu er Nori forsikret i Agria, det er bare med at få det gjort mens de er unge og raske, for det kan virkelig godt betale sig, det koster omkring 54 kr om måneden mener jeg, og så får man rabat hvis man har flere forsikret.

www.agria.dk

Lille pigen ude af karantæne

Jeg har valgt at bryde karantænen, og lade den lille pige være sammen med de andre.

Hun har været symptomfri de sidste dage og det er synd for hende hun skal være alene, men desværre er Tofta rigtigt led ved hende og tæsker hende, så jeg har hende kun ude sammen med Gohan og Nori. Joa og Lugh er også lidt stride ved hende, og Meep virker lidt som om hun vil slæbe afsted med hende som om hun var en lille hvalp. Det er jo ikke meningen at jeg skal beholde hende, så der er ingen  grund til at stresse hende med sammenførsler, selv om det at hun ikke kan med de andre betyder mindre udetid til hende.

Hun vejer nu 470 gram, og er en utroligt lille og spinkel pige, men hun har en fin pels og ser ikke syg eller skidt ud, og nu er hun så også symptomfri.

Hvis ikke Kristian og Betinna vil have hende, tænker jeg at det måske vil være bedst at prøve at finde et hjem til hende og Gohan sammen.

Sommerilderen 2012

Vi har i dag været på udstilling ved Randers.

Jeg sad dommersekretær, så jeg vil ikke snakket så meget med folk som man jo gerne vil, men til gengæld fik jeg lært lidt russisk, da dommeren jeg sad for bestemt ikke kunne engelsk. Da jeg så var færdig som dommersekretær fik jeg selvfølgelig hilst på folk, og så var jeg så træt at jeg fik sagt en hel masse ting der ikek gav mening. Blandt andet noget med at jeg havde udstationeret mine tænder hos Mette!?? Jojo.

Hvalpene klarede sig godt! Nori vandt en andenplads i hendes klasse, og hendes to brødre, Gari og Wasabi, var også med og de var til recall imod hinanden i deres klasse (dvs de fik lige mange points og konkurrerede om samme placering). De endte med at tage hhv en 1. og 2. plads i deres klasse, så man må sige at jeg er en stolt opdrætter at alle mine hvalpe vandt noget! Det var en fed følelse da drengene vandt, faktisk stort set ligeså godt som når det er ens egne der vinder.

Jeg vandt også en smule i lotteriet, men det kunne have været mere, til gengæld fik jeg en hel masse godbidder og kattefoder af en dårlig kvalitet, som folk ikke ville bruge, og det er super fint som proteintilskud til musene.

Egentlig ville jeg have lagt et billede ind af dagens rosetter her. Ud over andenpladsen til nori, fik Joa også en andenplads i sin klasse. De andre vandt ikke noget denne gang. Men mit kabel til kameraet til at overføre billeder med er stukket af, så det bliver ikke i dag. Jeg kan jo håbe at nogen tog billeder af Nori eller Gari og Wasabi som jeg kan låne til hjemmesiden.

Gohan var så alene hjemme mens vi var afsted, for at se hvordan han tog det. Han græd en del lige da han så os, men det blev hurtigt til båtten og legen, så det gik alt i alt godt.

Nori på tur

Så har Nori været på sin første gåtur. Vejret var så godt, så jeg tænkte at jeg lige ville tage hende ud i haven her til aften. Jeg ville egentlig gerne have haft hende ude før, men der går stadig meget tid med at aktivere lille blå pige (dragonroll eller hvad hun nu hedder eller skal hedde), og alle vil jo gerne ud (måske undtagen Meep.. hun vil gerne ud, og ind igen lige med det samme).

Nori var SLET ikke bange for udenfor som hendes mor kan være. Hun var helt tryg og rendte og legede. Hun spurtede væk fra mig, og når linen så ikke rakte længe, blev hun sur på den og jagtede den tilbage til mig. Hun fik også lige gravet en hel masse. Vi fisker jo ofte, så der er et sted i vores have hvor jorden tit bliver vendt, hvis vi skal have orm med. Jeg tror da Nori skal hjælpe næste gang vi skal grave orm, det er hun god til :)

I det hele taget var det bare en god oplevelse, og Nori skal helt sikkert meget mere med ud. Hun var lidt utryg ved lyden af bilerne udenfor huset, og ville helst ikke i nærheden af dem, men det må jo siges at være en god ting.

Billederne er desværre ikke så gode, mit kamera er jo ikke så glad for “udenfor”, dagslys, eller i det hele taget at tage billeder.

Nori leger på græsset

Hvad mon det her er?

Det ligner måske at hun ligger sødt og slapper af, men fakisk vil hun bare gerne have sin sele af.

Graveparadis

Et nyt træhus og lidt irriterende dyr på computeren

Jeg har købt et lille træhus på zooplus, som vi fik sat op i dag. Desværre var en af trapperne knækket da vi fik det, så det skal jeg lige have brokket mig over til zoplus, selv om jeg nok ikke gider sende det tilbage nu hvor det er samlet. Ilderne har også fået det, men jeg vil nu lige gøre dem opmærksomme på det, for det er jo ikke i orden at varen er i stykker når man får den.

Gohan er faldet bedre til og græder mindre nu, det er godt. Jeg venter stadig på om Katarina vil have ham, men hvis ikke så må jeg snart tænke på at sætte ham til salg. det bliver uanset hvad ikke før næste uge. Han skal som sagt før lige have pusten, og jeg synes ikke han skal skifte hjem for hurtigt, når han blev så påvirket første gang. Men omvendt skal jeg jo også, hvis katarina siger nej, have noget tid til at snakke med hans nye hjem og sikre mig det er det rigtige.

Og så er der åbenbart lige en ilder der er smuttet over computeren og har ændret et eller andet så bloggen har fået en sidebar.. ikke lige det jeg havde ønsket mig, men nu kan jeg jo se om jeg kan få den væk igen! Tak ilder! (Edit: nu har jeg så siddet og kigget rundt i wordpress, jeg fandt ud af hvad ilderen havde lavet og hvordan jeg fjerner sidebaren, men i stedet har jeg redigeret den så man nu kan se senest oprettede indlæg og se hvad der er udgivet de forskellige måneder, det synes jeg egentlig er meget fint.)

Husk registreringen af chippen

Nu virker min hjemmesiden igen! Jeg kunne ikke komme ind på den, efter at have opdateret den i går, men så er det godt jeg har en wp teknisk veninde, der også hoster min side, så hun fik det lige ordnet for mig.

Men så skulle jeg registrere Nori, så hvis hun engang skulle blive væk, kan komme tilbage hos mig, og jeg vil lige minde mine hvalpekøbere om at de skal huske at registrere deres ildere selv! Chipnummeret står på alle deres papirer, datoen for chipning var den 10-07-2012

http://chipregister.dk/

http://www.dansk-katteregister.dk/

Lidt billeder herfra

jeg har jo fået lille Gohan tilbage, og jeg har spurgt Katarina, som har været skrevet op til et par drenge, om hun er interesseret. Hvis hun ikke er, så venter jeg nok lige en uges tid med at sætte ham til salg. Han er glad for at være tilbage ved sin mor, og er blevet mere baby end da jeg sendte ham afsted, jeg tror flytningen frem og tilbage har gjort at han er gået en smule tilbage, så nu skal han lige have ro før han kommer i sit endelige hjem. Ellers har han det ok, han er jo bare en tuderøv som altid, men han har leget med Nori, og hun er glad for at have en anden hvalp at lege med. Han er dog blevet ret urenlig, igen nok pga flytningen, men det arbejder vi stille og roligt på ved at sætte ham på bakken når han misser den. Ellers er han jo en utroligt nem dreng, der hverken bider i tæer eller noget som helst. Han er bare en lille darling.

Heidi der er Temaris nye mor har oprettet en blog, som I andre måske har lyst til at lure lidt på. Hvalpekøberne herfra i hvert fald, da det altid er sjovt at kunne følge familien til ens dyr. http://flyingtemari.wordpress.com/

Jeg har også fået billeder af de andre hvalpekøbere, og det ser ud til at alle har det godt og at alle er glade for deres nye små bandit-familiemedlemmer <3

Så kom lille Gohan tilbage

Så kom lille Gohan tilbage. Hans nye madmor elskede ham højt, men følte ikke at hun kunne give hvad han krævede. Jeg synes hun passede ham så godt, men det er en stor ting at få en ilder, og man kan aldrig forberede sig 100% på hvordan det er at få dem hjem. Det var rigtigt hårdt, for hun var så ked af det, og jeg er også ked af at jeg skal finde et nyt sted til ham, for det var svært nok at sige farvel første gang, og der boede han endda så tæt på.

Gohan er den sødeste lille dreng, han bider ikke og er generelt bare en fantastisk lille ilder. Han er dog meget baby og græder så snart noget går ham imod. Han er ikke en særligt stor dreng og bliver det nok aldrig, men han er helt igennem skøn.

En lille rundtur i det aalborgske (og nørresundbyske)

Jeg havde jo glemt lidt småting til nogle af hvalpekøberne, som jeg var ude med i dag. Så fik jeg også lige hilst på Miso, Nigiri, Gohan, Spider Roll (sort dreng) og Rainbow Roll. De havde det alle rigtigt godt og deres nye ejere elsker dem og passer godt på dem.

jeg var ellers tæt på at tage Gohan med hjem igen, for han græd selvfølgelig da han så mig, men hans nye madmor kan nok ikke undvære ham nu.

Jeg havde Nori med ude ved Mia og Malene, så huun fik lov at lege lidt med sine søskende. Det var hun bare SÅ glad for, så jeg håber da at vi må komme igen en anden dag. Nori synes jo ikke helt de voksne har samme legekvalitet som hvalpene har, så hun gik helt amok med Miso og Nigiri, mens hun hjemme hos Gohan nok var mere interesseret i at splitte Malenes lejlighed ad.

Alt i alt har det været en super dejlig dag, selv om jeg synes det er mærkeligt at tage hjem til et hjem uden mine små hvalpe. Men den største glæde er bare at se hvor godt de har det, og dem på sjælland har også sendt opdateringer i dag, og de har det også rigtigt godt :) Jeg er bare så glad for mine hvalpekøbere!

Og så har jeg fået betalt min regning hos dyrlægen i dag! Det var bare dejligt at få afregnet, selv om jeg desværre ved at der kommer en efterregning på en 2-3000 for obduktionen på orange dreng. Men det må vi tage med og i det mindste er den store del af regningen væk nu. (Morale, ALDRIG lav et kuld ildere og tro man kan få det til at køre bare tilnærmelsesvist rundt!)

 

Så blev her stille

Endnu en lidt hektisk dag.

Jeg fik ordnet hvalpepakker til Temari, Gari og Wasabi og så kom Heidi for at hente Temari. Det var vist kærlighed ved først blik (temari måske mest kærlighed til Heidis sokker), og det var bare skønt at se! Så kom Jonas og hentede Wasabi og Gari.

Da de var taget afsted, skulle vi lige ud og finde noget mad, og da vi var ude efter det, ringede Kristian og Betinna og sagde at de havde aflyst deres ferie, så jeg ikke skulle passe deres basser alligevel, og om jeg kunne komme ud med dem i dag. Øøøh jo det kunne jeg da godt, jeg kunne jo høre at de glædede sig, så jeg drog til nørresundby med Rainbow roll, som skal hedde sif, og sort dreng der hverken har stamtavlenavn eller kaldenavn endnu, men det finder de nok til ham inden i morgen, så de kan få hans tavle. Jeg var så ude ved dem et par timer mens hvalpene tossede rundt, og jeg er sikker på de får det rigtigt godt der :) De fandt i hvert fald en masse ulykker de kunne lave.

I morgen skal jeg have lavet hvalpepakken til de 2 der kom afsted sidst, for det var jeg jo slet ikke forberedt på, og så skal jeg lige ud forbi Gohans nye madmor og Nigiri og Misos nye madmor, fordi jeg kun havde printet en kopi af kontrakten, og de skal selvfølgelig have en også, ligesom jeg heller ikke havde en billedcd til dem da de kom, men de er lavet nu så det er bare at bringe dem ud.

Her er de aller sidste billeder af hvalpene sammen her. Det er godt nok lidt trist at de er rejst, Meep og Nori har også ledt efter dem, og det gør det jo ikke bedre, men heldigvis vil Lugh gerne lege med Nori. Hvor er det godt at jeg har gode hvalpekøbere, så jeg ved de virklelig bliver elsket!

Heidi og Temari

Temari hos sin nye madmor

Hvalpeleg

Hvalpeleg