Ebi hos dyrlægen

Så blev Ebi vaccineret og chippet.

Dyrlægen vi var inde ved, var Bo fra dyrehospitalet city syd, den samme som Ebi og hendes bror var inde hos da de var små og syge. Vi fandt jo aldrig ud af hvad det var, men vi har snakket mange ting igennem og Bo har undersøgt hende på kryds og tværs og forsøgt at finde en forklaring.

I dag fik Ebi rigtigt meget ros, både for at være nuttet, fin og sød :) Hun opførte sig også rigtigt pænt, hun var godt nok lige inde og rode lidt på en hylde fyldt med en masse herlige ting, men ellers så tog hun bare det hele i stiv pote. Ikke så meget som et sæt da hun blev chippet, selv om den nål altså er ret tyk og ser ubehagelig ud.

Så nu er hun klar til at flytte på fredag… puh jeg har ikke lyst til at give slip på hende. Jeg har jo fungeret som mor for hende siden hun blev syg. Været oppe om natten for at fodre, siddet og leget med hende på badeværelset da hun var i isolation og hver dag været så bekymret for hvordan det skulle gå. De sidste uger har hun jo været ude af isolation og går frit når de andre ildere ikke er ude. Hun er en rigtig lille hyggeilder og kælefis, og selv om der jo er knald på herhjemme, så kommer der alligevel til at virke meget tomt, uden en lille Ebi.

Det virker heldigvis til at hendes nye hjem er et sted der vil elske hende og passe på hende. De er selvfølgelig også informeret om hendes sundheds tilstand og at jeg ikke ved hvordan det hele kommer til at udvikle sig. Jeg håber dog virkelig at hun ender med at blive gammel.

Gohan til salg og billeder af ham, Ebi og Nori

Jeg har sat Gohan til salg, se her: http://ferretopia.eu/index.php?topic=7578.0

Og så tog jeg nogle billeder i forgårs af ham, Ebi og Nori.

Ebi har måske fundet et nyt hjem, men de skal lige komme på besøg og se hende, og jeg skal se dem. Jeg tror det er et godt sted og håber at det ender med at hun flytter derhen, selv om jeg må indrømme at jeg bliver rigtigt ked af det når hun flytter. Hun er noget ganske særligt, og jeg har jo været mor fra hende siden hun røg i isolation som lille hvalp. Jeg ville ønske hun kunne med de andre så jeg bare kunne beholde hende, men hun trives ikke med dem, hun stresser og bliver bange og forstår dem ikke rigtigt. Det ville være bedst for hende at komme et sted hen hvor det kun er hende og hun kan få den fulde opmærksomhed. Her går det jo lidt udover alle at der er 2 hold, selv om jeg har fået det til at fungere sådan rimeligt godt.

Billederne jeg har taget var fordi Gohan skulle sættes til salg, men han er ikke ligefrem den der gider sidde stille, ikke engang med bestikkelse. Nori vil godt bestikkes, men der er også alt for meget gang i hende, men Ebi er faktisk ok til at sidde pænt så man kan få et par billeder. Hun er slet ikke så vild som de andre.

Så lille er lillepigen

Der er flere der har spurgt efter hvor lille Ebi egentlig er, så I får lige et par billeder. Jeg er på vej ud af døren, så det er bare lige billederne og det er det.

Hvalpe i haven og nyt navn til lillepigen

Jeg har været i Sverige i weekenden. Mine 5 blev så passet hos mine forældre, mens Gohan og Lillepigen  var hjemme hos Kristian og Betinna, som også har Spiderroll (Alf) og Rainbowroll (Sif). De skulle se om de ville have lillepigen, og endte med at passe både hende og Gohan. Det endte dog med at de besluttede sig for ikke at tage nogen af dem, men det er altså også en stor opgave at gå fra ingen til 4 ildere, og så hvalpe, på så kort tid!

Gohan har hygget sig rigtigt fint, men lillepigen har tabt sig og har ikke rigtigt trives i så stor en flok. Hun er jo også lidt anderledes og jeg tror egentlig hun ville have det fint som alene ilder, det ville Gohan dog ikke. Planen var at de skulle ud sammen, men jeg tror at jeg må finde et sted til ham hvor der er nogle andre ildere der virkelig vil lege med ham, og så et sted til hende hvor hun bare kan få lov at være alene med nogle mennesker. Vi har besluttet at hun skal hedde Flying Ebi Furai, ebi betyder reje, og det passer jo fint til sådan en lille størrelse.

Jeg hentede Ebi og Gohan i går, så jeg havde dem lige ude i snor tidligere i dag før jeg tog afsted for at hente de andre. Alle undtagen Ebi render om mine fødder nu og er mega aktive, de har jo (med undtagelse af Gohan) været en del i bur i weekenden, men desværre kommer de til at være mere i bur de næste dage, da vi er ved at lave nyt gulv i ilderværelset, og det kommer til at tage et par dage. Til gengæld bliver det dejligt med vinylgulv når vi er færdige.

Lidt billeder fra turen i haven:

Nori, Gohan og Dragonroll

I dag er hvalpene 14 uger gamle, og jeg har taget lidt billeder af de 3 jeg har her.

I morgen skal dragonroll aka lillepigen hjem og besøge dem der måske bliver hendes kommende hjem. De har allerede 2 ildere herfra og skal finde ud af om 3 er for mange. Der har også været en henvendelse på Gohan, men jeg skal jo lige finde ud af hvad der sker med lillepigen først.

Lillepigen vejer 446 gram, hvilket er meget normalt for hende, hun ER en lille pige.

Gohan vejer 750 gram og Nori vejer 567 gram

The Dooking Ferret Show

Jeg vil lige gøre lidt reklame, for en udstilling der afholdes den 6 oktober i Assens ved Mariager, altså heroppe i nordjylland.

Hvis nogen kunne tænke sig at prøve at udstille sin ilder, så kunne det være en idé at melde den til der.

Sidste tilmelding er den 15 august, så der er stadig lidt over en uge til at overveje :) Jeg kommer selvfølgelig med alle mine dyr, og hjælper gerne til hvis der er nogen spørgsmål om det at være ny på udstilling.

http://dookingferrets.jimdo.com/

 

gode seler til ildere

Nu er der flere af mine købere der har spurgt ind til gode ilderseler og specifikt hvor man kan købe 8-tals seler, så det har jeg selvfølgelig undersøgt lidt for jer :)

8-tals seler er rigtigt gode til små ildere, hvalpe eller ildere der vrider sig meget og prøver at komme ud af andre seler. De sidder tæt til kroppen og er fleksible, så de ikke lige er til at smyge sig ud af. Hvis man er lidt kreativ kan man lave dem selv ud af et snørrebånd, sådan en lukkedimmer man bruger på snore på jakker (sådan en hvor man trykker og så kan snoren gå igennem, og når man giver slip låser den) og en lille metalring. Vil man hellere købe en der er lavet, så kan man købe dem her:

Den model jeg har:
http://www.foderlageret.dk/-sele-line-marsvinilder-roed-ferplast-p-3729.html

(jeg kender ikke denne model, og den ser lidt mærkelig ud på billedet, men der står godt nok at det er sådan en, og beskrivelsen passer)
http://www.kirstensdyrebutik.dk/24/c51/m855/ilder/seler_og_liner/ottetals_sele_3mm_x_1_20m/

Hvis man er efter H seler, foretrækker jeg selv seler hvor snoren sættes i bag på selen, fordi der så er mindre risiko for at ilderen kan mosle sig ud af den. Denne  her er god synes jeg:

http://www.kirstensdyrebutik.dk/24/c51/m1046/ilder/seler_og_liner/tawini_hunilder_sele/
http://www.kirstensdyrebutik.dk/24/c51/m1045/ilder/seler_og_liner/tawini_han_ildersele/

Og skal det være fine og fancy seler så kig her:

http://ferretcouture.co.uk/

Personligt har jeg dårlige erfaringer med den type seler, der er udformet som en vest. Ofte er der velcrolukning, og dem jeg har prøvet har været helt håbløse til ildere. Jeg har også haft en der lignede 2 trekanter der var sat sammen, og den var også rigtigt dårlig og ikke sikker overhovedet.

Det er altid lidt en smagssag hvad man er til. jeg er nok mest til H seler, men har en 8-tals sele som jeg pt bruger til Nori, og hvis Meep er ude så er det også den hun får på, fordi hun godt kan finde på at forsøge at bryde ud af selen. Hvis ens ilder er mere eller mindre rolig og ikke er helt vildt lille, så er H seler normalt ok, og hvis ens ilder er helt vildt lille, men ellers rolig og ikke en der vil bryde ud af seler, så har ferretcouture som jeg linkede til ovenfor, en serie af seler til små ildere.