Aktivitetslegetøj til ildere

Mia som har Flying Nigiri (chupa chups) og Flying Miso (Gigs) spurgte mig den anden dag, om jeg har nogle forslag til legetøj der kan udfordre ilderne mentalt, udover træning.

Jeg er vældig stor fan af aktivitetslegetøj til ildere, og har en del forskelligt. Det er ikke alle ildere der forstår det hele, men de er jo generelt hurtige til at lære, og de typer vi bruger er aktivitetslegetøj, hvor de skal regne ud hvordan de får mad ud. Både Meep, Joa og Nori, som er udspekulerede og hele tiden bruger hovedet til at finde ud af nye narrestreger, og Lugh og Tofta der generelt ikke er sådan, elsker aktivitetslegetøj, der kommer jo mad ud af det! Jeg har faktisk erfaret, at hvis de har muligheden for at få deres mad i en aktivitetsbold fx, så vælger de den frem for madskålen, selv om det er det samme foder der er i.

Jeg vil liste nogle af de ting op, som vi har og er glade for. Fælles for dem er, at de kræver en eller anden form for godbid, som er relativt fast. Tørret kød klippet i små stykker eller tørfoder af høj kvalitet kan bruges i dem alle. Ziwipeak er ret let, og derfor fungerer det ikke i fx aktivitetsbolden. Der er ikke andet for end at prøve sig lidt frem, og se hvad der virker.

Aktivitetsbolden var den første jeg selv fik, og mine dyr lærte hurtigt at bruge den. Pointen er simpelthen bare, at dyrene triller med en bold, som så af og til taber et stykke foder. Jeg har selv denne model, som er billig og som fungerer udmærket. Fordelen er at man kan indstille hullet, til at passe til foderstørrelsen.

Lille My, min første ilder, med en aktivitetsbold

Aktivitetsbolde findes i alle mulige afskygninger, og kan købes i  de fleste dyrehandlere, jeg var faktisk lige ved at købe denne til hvalpepakkerne i maxizoo (bare til 40 kr…). Man kan også få noget lignende aktivitesboldene i terninger, som jeg dog ikke selv har afprøvet endnu. En anden mulighed, der minder om aktivitetsboldene, er en lille tumling, der frigiver mad når de leger med den. Den er ikke helt så nem for dem, som boldene er, det kræver en ordentlig svingtur før den giver foder, men jeg synes det er fint, at det er forskellige ting de skal gøre, og at sværhedsgraden er forskellig.

En af de ting jeg er allermest glad for, er denne. Det er et stativ, hvor de først skal rotere rørene, så der falder mad ud, og bagefter skal de have maden ud fra mellem de små plastik”pigge”. Meget små tæver kan med held få hovedet ned imellem dem, og så er det jo nemt nok, men det er langt fra alle der kan det, og så er de nødt til at finde ud af at bruge poterne. Alle mine kan nu, men det er sjovt at se dem kigge hvor maden ligger, og derefter forsøge at få det ud med at rage rundt med forpoterne som små vaskebjørne.

Lugh dagen jeg fik stativet:

Fælles for de overnævnte muligheder, er at man ikke behøver at være der hele tiden, når de bruger det. Jeg kan sagtens finde på at give dem en bold eller deres stativ med ind på værelset i stedet for en madskål. (Eller dvs. jeg er stoppet med bolden om natten, fordi det kan høres ned til underboen når den kører på trægulv, men den er guld værd på udstillinger eller ferier i buret eller løbegården)

Der findes også utallige former for brætte, hvor de skal gøre forskellige ting for at få maden ud. Her er det smartest at sidde sammen med dem, så man kan fylde op på foder, eller fjerne det når de har fået alt foderet ud, og man ikke synes de skal det mere (eller når de ikke gider mere) Jeg har fx den lille af denne, som er to aktivitetsting i en plade. De er ret gode alle sammen til den side, hvor de skal skubbe lågerne for at få godbidderne, men af en eller anden grund er det mere interessant med den anden side, at løbe med klodserne, end det er at spise godbidderne (men hvad, det er jo også en slags aktivering…)

Meep og Joa med den side, hvor klodserne skal løftes:

Og Meep der stolt løber hen og gemmer gevinsten (som åbenbart er klodsen og ikke maden) under sofaen…

Vi har også en poker box, som er købt igennem Aalborg Dyrehospital. Min er den i træ, som ses i første link, men man kan få en lignende udgave i plastik. Der er egentlig 4 aktivitetsmuligheder i en, og jeg synes den er rigtig god og udfordrende.

Vi har lidt andre typer af den slags brætte også, og det er jo bare at holde øjnene åbne, og så selvfølgelig vurdere om det overhovedet er fysisk muligt for ens ilder at klare udfordringen, før man køber noget. Det meste er designet til hunde. Min erfaring er, at meget af det der er designet til katte, som er sådan noget med at få en bold til at køre rundt i en cirkel eller lignende, ikke fungerer til ildere. Det er de som regel ret kolde overfor, og det kan højest bruges til at blive slæbt ind under sofaen eller hen i yndlingshjørnet sammen med alle deres andre skatte (nøgler, sokker, bolde osv).

Man kan selvfølgelig også selv lave aktivitetslegetøj, fx kan kan klippe et hul i en plastikflaske og fylde foder i den, som så kommer ud når de skubber til flasken. Jeg har set mange steder, at folk bruger tennisbolde med huller i til aktivitetslegetøj. Det vil jeg dog ikke råde til, da tennisbolde er rigtigt dårlige for tænderne, hvis de tygger i dem. Derudover frarådes alt der er lavet af gummi og latex selvfølgelig, ligesom de heller ikke skal have plastik/gummi/latex pivedyr eller andet legetøj lavet i de materialer, af hensyn til risikoen for at de får det tygget i stykker (hvilket kan være fatalt).

Jeg har en kasse med bolde fra fætter br (af den slags der er i boldrum til børn) og der smider jeg af og til en håndfuld foder eller godbidder (tørret kød) ned i. Så skal de rode rundt i boldene for at få det op, og da boldene ligger i flere lag, bliver de nødt til at “dykke” i dem. Jeg gemmer også ofte en håndfuld tørret kød eller tørfoder (når de får barf, ser de tørfoder som en slags godbid) rundt omkring på deres værelse. Man kan jo gøre det samme i et bur, selv om området der skal afsøges selvfølgelig ikke er helt så stort.

Man kan også smide noget råt kød i mindre stykker i en balje vand, og se dem forsøge at fiske det op, eller bolde, hvis de har interesse for dem. Frysetørrede godbidder, som flyder ovenpå, kan også være fine at smide i en balje eller skål med vand. De kan være lidt besværlige for dem at få fisket op, men hvis ilderne ellers er opsatte på at få dem, så er det rigtig god aktivering.

Jeg håber at Mia, og hvem der ellers læser bloggen, har fået en smule inspiration til hvordan man udover træning og leg, kan udfordre sine dyr lidt.

Flying Ferrets på facebook

Jeg har valgt at oprette en facebook side for denne hjemmeside.

Det er både for at mine hvalpekøbere kan finde hinanden og dele billeder af deres dyr, men også for folk der generelt er interesserede i mit opdræt, mine dyr eller denne hjemmeside, som jo på mange måder omhandler ilderen helt generelt.

Jeg vil gerne i gang med at bruge bloggen mere, og på sigt også have skrevet noget ilderinfo, og så er det nemmere at jeg kan linke på facebook, end at folk aktivt skal gå herind hver dag for at se om der er sket noget nyt.

Jeg håber at du vil følge mig på facebook http://www.facebook.com/flyingferrets.dk

Godbidder til ildere – dos and don’ts

De sidste par uger, har der floreret en liste på nettet, med madvarer der er giftige for kæledyr, og madvarer man roligt kan give. Det er denne liste.

Jeg synes dog det er rigtigt uheldigt, at de generaliserer det ud på alle kæledyr, og dermed får det til at lyde som om, at det er ok at give sin ilder frugt, brød, ris, pasta og grøntsager, for det kan de bestemt ikke tåle. Det er ikke direkte giftigt for dem, som vindruer, chokolade, rosiner, avocado løg med mere, men ikke desto mindre kan det være fatalt for dem på sigt.

Insulinoma er en af de sygdomme vi ser mest hos ildere. I den sidste blog, skrev jeg om binyrekræft, som også er en af de mest almindelige sygdomme, og ligesom binyrekræft, kan man gøre rigtigt meget for at forhindre insulinoma, og det kan man gøre ved at være opmærksom på sin ilders kost.

Ildere er ligesom katte ægte rovdyr canivore. Hunde er derimod omnivore ligesom mennesker, bortset fra at hunden har brug for en overvægt af kød, men de skal også have kulhydrat, det skal ildere ikke.

Ilderen er meget følsom overfor det kost den får, de kan godt nedbryde kulhydrat, men deres almindelige kost indeholder ingen eller meget meget lidt kulhydrat (indholdet fra mavesækken på byttedyret), og når de får kulhydrat stiger deres blodsukker voldsomt. Det får bugspytkirtlen til at udskille store mængder af insulin. Når dette sker gentagne gange, begynder der at dannes tumorer i bugspytkirtlen, og ilderen har fået insulinoma. Der udskilles nu forhøjede mængder af insulin konstant, og jo mere tumorne vokser, jo mere insulin udskilles der. Man skulle så tro, at man bare kunne give sin ilder en masse sukker, for at holde niveauet stabilt, men det gør bare ondt værre. Man kan i akutte insulinomatilfælde, hvor ilderen får epilepsi lignende kramper, give en smule druesukker eller honning på gummerne, for at afhjælpe anfaldet, men sukker skal ikke bruges som behandling, tvært imod skal de have en ren kødbaseret diæt og have medicin ordineret af dyrlægen. Insulinoma er en dødelig sygdom, hvor man desværre kun kan symptombehandle i en tid.

Insulinoma er nærmest det omvendte af sukkersyge, hvorfor mange dyrlæger kommer til at forveksle de to ting, hvis din dyrlæge nogensinde siger din ilder har sukkersyge, så skal du sørge for at finde ud af, om det ikke i virkeligheden er insulinoma. Det diagnosticeres ved getagne blodsukkermålinger.

Jeg har selv lavet mine fejl som ilderejer, givet min første ilder frugt som godbider fx, fordi sådan fik man engang at vide at man kunne gøre det. Men bare i de år jeg har været ilderejer, er der kommet så meget information, og derfor er jeg stoppet med at give dem alt der ikke er godt for dem. Det med at give dem slik eller frugt, som slet ikke er sundt for dem, er et behov der ligger i os mennesker. Det er en misforståelse fra vores side, fordi vi vil være så gode ved dem, men når vi elsker vores dyr, så bør vi også tænke på, hvad den forkælelse egentlig kan ende i. Ildere ER desværre meget følsomme dyr, og de ting vi gør, kan nemt resultere i kræfttyper hos dem. Jeg synes vi som minimum bør undgå de ting man med sikkerhed ved fører til kræft (tidlig neutralisering og frugt/grønt/slik/foder med meget kylhydrat).

Heldigvis findes der ting som ildere bare ELSKER, og som desuden passer ind i deres behov. Jeg vil prøve at liste nogle ting her, men generelt så skal man bare tage udgangspunkt i at det er et på mange måder følsomt lille rovdyr man har tabt sit hjerte til, og hvis skæbne ligger i ens hænder, og det bedste man kan gøre, er at behandle det som det rovdyr det er.

Nogle af de ting jeg giver som godbidder til mine er:

  • Æggeblomme – kan gives rå, men så skal den gives uden hviden, da hviden indeholder et stof der nedbryder b vitaminen fra blommen. Kogte æg kan gives hele. Bør ikke gives oftere end en gang ugentligt.
  • Hele foderdyr – gnavere af alle arter samt kanin (hakket eller i mindre dele), helst voksne dyr, da kalksammensætningen i ungdyr ikke er ligeså god, men som en lille snack er alle størrelser ok, mine er helt tossede med musepinky’er. Voksne hele foderdyr kan være en af hovedbestanddelene i deres foder.
  • Daggamle kyllinger – noget mange ildere elsker, og en sund snack, selv om kalkniveauet ikke er så højt, hvorfor de ikke bør være en større del af ilderens kost. Bør ikke gives oftere end en gang ugentligt.
  • Tørret kød. Der findes uendeligt mange slags tørret kød. Mine er mest vilde med det semitørrede kød, som er blødt som vingummi. Ellers er de også rigtigt glade for frysetørret kød, som jeg køber på zooplus. Det er i øvrigt også god som aktivering – jeg smider nogle stykker i en skål vand, og det frysetørrede kød flyder ovenpå. Det er meget underholdnede at se dem fiske det op igen.
  • Ducksoup – kylling koges i en gryde med vand så det dækker kyllingen. Når den er godt mør og selv falder fra hinanden når man prøver at løfte den, pilles alle de blendelige dele (dvs små knogler, samt alle bløde dele og brusk) fra, og smides tilbage i kogevandet. Lad være med at smid kogevand ud, kog det ind om nødvendigt eller tilføj mere vand. Når de blendelige dele er i vandet igen, tages gryden af blusset og man smider et par håndfulde tørfoder i (jeg plejer at bruge ca 2 dl til en hel kylling), lad det køle lidt, imens tørfoderet bliver blødt. Til sidst blendes det hele til en jævn suppe, som sies for bensplinter. Suppen skal være rimeligt tynd, og jeg plejer at hælde det på isterningeposer og fryse det, så har jeg altid. Det er i øvrigt også godt hvis de er syge eller skal have medicin. Man kan blende et æg i eller lidt olie, hvis ens ilder har brug for at tage på. Jeg varmer det op i microovnen og lader det køle ned så det er lunkent, før de får det.
  • Olier – fiskeolie/lakseolie er rigtigt gode, fordi de er animalsk baserede, hvilket ilderen klart får mest ud af. Mange ildere foretrækker dog efa olie fra dyrlægen. Det er vegetabilsk, men indeholder ikke kulhydrat eller fibre. De får ikke helt så meget ud af det, men det er fint som en godbid, og noget mange ildere virkelig elsker højt. Man kan godt give en smule rapsolie eller anden lys madolie engang imellem, hvis ens ilder kan lide det. Man skal generelt ikke give olie for tit, og i fiskeolie skal man være opmærksom på at der også kan være fedtopløselige vitaminer som kan overdosere hvis man kommer til at give det for ofte. Hvis ens ilder er i pelsskifte, kan olie hjælpe pelsen med at komme igennem systemet, det er bedre end kattemalt, som indeholder sukker.
  • vitaminpasta – gimpet vitaminpasta er noget næsten alle ildere elsker. Det siger sig selv at de ikke skal have det i store mængder, da nogle vitaminer kan overdoseres, men det er fint hvis man vil forkæle dem lidt, eller hvis man vil lokke dem til at få taget billeder eller klippet negle.
  • råt kød. Alt råt kød kan gives til ildere, fisk skal dog have været frosset først i minimum 24 timer (dybfrost med -21 grader) pga risiko for parasitter. Jeg gør det samme med svin. Der er nogle slags fisk som kan være skadelige i større mængder, men generelt kan man roligt skære lidt kød af før sin aftensmad (mens det stadig er ukrydret) og give sin ilder. Man kan også engang imellem give en reje fra frost, IKKE fra lage. Råt kød kan være en af hovedbestanddelene i deres foder, hvis man sørger for at det indeholder ben. brusk og organer i overensstemmelse med hvad et byttedyr ville. Jeg barf fodrer selv mine ildere primært, men hvis man ikke vil det, så er det også fint som supplement.
  • Kogt kød. Fx usaltet kogt kylling uden krydderier. Der går dog en del tabt ved kogning, så det er ikke noget de skal have store mængder af.
  • Tørfoder af andre mærker end det de er vant til at få. Selvfølgelig skal det stadig være af god kvalitet, men nogle ildere synes det er super, og så er det jo en nem form for godbider. (Jeg husker tydeligt Lille My, min første ilder, som var med på besøg hos min venide, og opdagede at der stod en HEL SKÅL fyldt med godbidder (hendes dyrs almindelige mad) i hendes køkken, My stod mere eller mindre og åd “godbidder” under hele besøget <3 )
  • andre kødbaserede godbidder til hunde og katte, Sørg for at det ikke indeholder sukker og at kulhydratindholdet er enten 0 eller meget tæt på. Generelt skal man passe på med at give alt for meget beregnet til hund, da hunden ikke har samme behov og fx ikke har brug for taurin, ligesom ildere har det.
  • Vådfoder af høj kvalitet til katte. Man kan faktisk få meget fornuftigt dåsefoder efterhånden. Det er svært at finde helt uden kulhydrat, men man kan sagtens finde noget, hvor kulhydratniveauet er nede på 1%. Fx laver applaws noget fornuftigt dåsefoder og det gør ziwipeak også. Engang imellem kan det være nødvendigt at blande lidt vand i det, da ildere ikke rigtigt kan forstå at spise noget der har konsistens som en postej. Det skal enten være helt fast eller næsten suppe, før de giver sig i kast med det. Undgå varianter der indeholder ost eller andre mærkelige tilsætninger der ikke hører hjemme i ilderkost.

Undlad altid at give din ilder tilberedte ben/knogler da de kan splintre og det kan være meget farligt for ilderen. Undlad også at give mælkeprodukter, de tåler ikke laktose ret godt. Udover sukker og alle former for kulhydrat, bør man også sørge for at deres mad ikke indeholder salt eller(især stærke)  krydderier.

Jeg håber at det gav lidt inspiration, foreslag til flere sunde godbidder modtages gerne.

Implantat, kirurgisk neutralisering og binyrekræft

Det er ved at være længe siden jeg har skrevet herinde, men flere af mine hvalpekøbere har stillet mig det samme spørgsmål, så derfor skriver jeg en blog om det herinde, så I kan få et ordentligt svar, men også fordi der sikkert er mange andre derude der er i tvivl.

Spørgsmålet er, hvornår skal ilderne neutraliseres? Hvor gamle skal de være? Skal de kastreres/neutraliseres eller have et implantat?

I min kontrakt står der:

” Det pålægges køber at neutralisere ilderen, med mindre der foreligger skriftlig aftale om andet. Dette kan ske ved at ilderen gives et suprelorinimplantat eller ved kirurgisk indgreb. Kirurgisk neutralisering må tidligst ske når ilderen er 9 måneder gammel. Ved suprelorinimplantat forpligter køber sig til at give et nyt når det ophører med at virke, eller til at kirurgisk neutralisere ilderen når dette sker. Køber forpligter sig til at dokumentere neutraliseringen ved at sende en kopi af dyrlægeregningen til sælger, denne skal være påført ildernes chipnummer som dokumentation.”

Tidlig kirurgisk neutralisering i ildere, medfører i mange tilfælde binyrekræft, og det er derfor jeg har skrevet at de tidligst må neutraliseres kirurgisk når de er 9 måneder. Jo tidligere de neutraliseres, desto større risiko for binyrekræft. Binyrekræft kommer, fordi en kirurgisk neutraliseret ilder, stadig vil udskille de samme hormoner fra hjernen, som gør at den går i brunst/løb. Man kan sige at ”afsenderen” stadig er der og sender, men at man bare fjerner modtageren og dermed kommer der ingen reaktion i form af løb/bunst. Men efter nogle år, hvor ”afsenderen” har sendt hormoner ud i kroppen uden nogen ”modtager” til at tage imod dem og svare, begynder binyren i stedet at ”svare” ved at producere nogle af de stoffer der ellers produceres i livmoder/æggestokke eller testikler. Ilderen begynder at vise tegn på at den er viril, og den  har fået binyrekræft. Andre symptomer end løb hos tæver og brunstadfærd hos hanner, er at ilderen begynder at tabe håret på kroppen, som regel starter det på bagkroppen (ikke at forveksle med fedthale, der kun er hårtab på halen pga. uren hud og helt ufarligt). Ilderen vil med tiden også tabe sig, blive meget syg og til sidst dø.

For at forhindre dette, kan man i stedet for at neutralisere vælge at give suprelorinimplantater. Man kan sige at hvor man i kirurgisk neutralisering fjerner modtageren for signalet, så går man her ind og blokerer selve signalet kemisk. Altså vil der ikke florere en masse kønshormoner i kroppen, og binyren vil dermed ikke blive påvirket. Af samme grund bruges implantaterne også som behandling af binyrekræft, da det stopper tumorvæksten og ilderen faktisk kan blive symptomfri. Jeg synes dog personligt at det er bedre at forebygge end at behandle, især når man ved med sikkerhed at binyrekræft skyldes (tidlig) neutralisering. Når vi I Danmark siger binyrekræft henviser vi til den sygdom der på engelsk hedder adrenal disease, men faktisk kan ildere også godt få kræft i binyren uden det har noget med denne proces at gøre, kræft kan jo opstå fra alle celledelinger i kroppen, det er dog ikke noget jeg har hørt om i Danmark, hvor binyrekræft (adrenal disease) er en af de allermest normale sygdomme i tamildere.

Min anbefaling vil derfor være, at hvis man står med en ung hvalp fra i år, som skal neutraliseres snart, så giv dem et implantat før tæverne går i løbetid, dvs. at Januar vil være et godt tidspunkt at give det hvis ilderen er fra Maj. Ilderen bør være fuldt udvokset når den får implantatet, da det ”signal” det blokerer jo er kønshormoner, som spiller en rolle i deres vækst og udvikling. Omvendt er det en god idé at give det før den går i brunst eller løb. Ved tæverne er det fordi at implantatet vil forårsage ægløsning, hvis de er i løb, og så vil de blive falsk drægtige, hvilket er rigtigt træls både for menneske og ildere, da de bliver rene hormonbomber med humørsvingninger og alt hvad der hører med. De vil tro de er drægtige, og når der ikke kommer hvalpe, vil de behandle alt levende (eller evt. også legetøj og bamser) som deres hvalpe. De vil i den periode ændre adfærd og kan være rigtigt stride ved andre dyr og mennesker. I både hanner og tæver betyder det også, at hvis de får implantatet før de går i brunst eller løb, så fortsætter deres krop egentlig bare den tilstand de har været i vinteren over. De vil stadig skifte til sommerpels og tabe sig som ildere nu gør om sommeren, men de vil ikke opleve det pludselige hormonsving, som kommer hvis de når at gå i brunst/løb og bliver givet et implantat. Hvis ens tæve begynder at gå i løb, kan man skynde sig at give et implantat, er man hurtig nok kan man forhindre falsk drægtighed. Dog kan man godt give implantatet i fuld brunst eller løb, jeg synes bare ikke man skal gøre det, hvis man har valget at give det før. Jeg har også hørt fra andre, at hannerne beholder deres muskelmasse bedre hvis man giver det udenfor brunst, jeg har dog ikke fundet dokumentation for det videnskabeligt, men personligt gav jeg Lugh et i fuld brunst og han blev præcist som en kastrat i sin krop, altså tynd og ranglet. (Hanildere taber sig normalt efter en kastration, modsat katte der ofte tager på. Det er der mange dyrlæger der ikke ved, så lad jer ENDELIG ikke spise af med fedtreduceret foder og hvad har vi efter en kastration! Tæverne ændrer sig ikke synderligt, begge køn taber lidt muskelmasse).

Når man så har givet implantatet, skal man overveje hvad man så vil når det ikke virker mere. Det koster mellem 700 og 1200 kr. (det sidste er desværre tilfældet i min ende af landet, på sjælland kan man godt finde det i den billige ende). Man kan få to størrelser, det ene virker ½-1 år og det andet virker omkring 2 år. De fleste giver det lille automatisk, men man kan godt give det store i stedet. Mange vælger at neutralisere ilderen kirurgisk efter det første eller andet implantat. Dette er fordi at man efter at have givet ilderen implantat et par år, allerede har mindsket risikoen for binyrekræft rigtigt meget, og de fleste gerne  vil have ilderen kirurgisk neutraliseret mens den ikke er alt for gammel  ift. narkosen. Hos tæverne har det også noget med at gøre at de stadig kan få underlivsbetændelse og kræft i underlivet, og det sidste er der en del der får med alderen.

Personligt har jeg tænkt mig at Lugh skal have implantater livet ud, men Meep og Nori skal steriliseres på et tidspunkt, men får i første omgang implantat. Hvis man har en kryptokid han, kan man godt vælge at give implantat det første år, selv om man her skal være opmærksom på, at implantatet får testiklerne til at skrumpe, og de derfor er endnu sværere at finde. Men man bør kirurgisk neutralisere ham mens han stadig er relativt ung, af hensyn til den forøgede risiko for testikelkræft i kryptokide. jeg ville nok selv bare vælge at kastrere i første brunst, da man i princippet kan risikere at implantatet ikke stopper med at virke igen, og testiklerne så kan være meget svære at finde.

Summa summarum vil jeg anbefale at I giver et implantat her i januar, eller måske allerede nu eller i næste måned hvis hannerne er begyndt at stinke meget og deres testikler er begyndt at vokse (tegn på at brunsten er på vej) og så kirurgisk neutraliserer ilderen næste år eller året efter.