Hvalpeskrukheden har meldt sig!

Nu popper der hvalpe op hos de forskellige opdrættere, og jeg må da indrømme at jeg blive en smule hvalpeskruk, og virkelig ville ønske jeg også skulle have I år. Jeg har da også haft kigget lidt omkring, men planen er stadig at jeg køber en avlstæve næste år, og dvs. INGEN ildere til mig i år. jeg har jo også fem, så det er ikke fordi jeg ligefrem går og mangler. Men jeg glæder mig godt nok til at få gang i opdrættet igen, og selv om det har lange udsigter til næste kuld, så betyder det også god tid til at finde de helt rigtige linjer, til en god ny start (igen igen).

Der er også mange andre derude der er hvalpeskrukke, og jeg får en del emails for tiden med folk der søger hvalpe, og jeg henviser selvfølgelig alt hvad jeg kan rundt til de andre opdrættere. Jeg vil dog lige fremhæve et enkelt kuld, som er et skønt pastelkuld på sjælland. Det er opdrætterens første kuld og derfor har jeg fået lov at følge lidt med på sidelinjen, og så forelsker man sig jo hurtigt :)

Kuldet kan ses her og følges på webcam :) de er bare så kære og der er stadig pastel tæver til salg http://killerferrets.dk/

Der er selvfølgelig også andre skønne kuld på vej derude, fx hos http://www.noccalulaferrets.dk/ og i jylland skulle der gerne snart komme hvalpe hos http://ferretsofmilkyway.dk/

Der er selvfølgelig mange flere, men jeg er usikker på hvem der ellers har ledige hvalpe, men man kan jo altid tage et kig i linksektionen også of se om ikke man er heldig med en af de opdrættere :)

Held og lykke til alle jer der skal have hvalpe i år… og snyd!

Jill aka Killerferrets nuttede hvalpe <3
Billedet er venligst udlånt af Jill