Dagens opdatering

I morges blev sjællandshvalpene hentet hos Elisabeth. Udover at Piquet fik hapset i Heidis kæreste Tommi, gik det fint med afhentning, og indtil videre har jeg fået gode tilbagemeldinger også :)

Hos Heidi og Tommi har Alonso og Senna opført sig pænt. Senna har været lidt forsigtig da de kom, hvilket var forventet, da hun generelt har været en smule mere tilbageholdende end de andre tøser. De to hvalpe har mødt en af deres kommende roommates, Flying Temari fra vores 2012 kuld, og det er gået rigtigt fint :)

Hos Mia går det godt med sammenførslen. Hun har også to piger fra 2012 kuldet, og de har taget ret pænt imod Baarko (Hawthorn). Gigs (Flying Miso) er ikke helt glad for ham, men de har spist vitaminpasta og æggeblomme sammen, så det skal nok komme til at gå rigtigt fint.

Hos Lene og Kenneth har hvalpene hygget og nydt deres nye omgivelser. Farina lagde sig til at sove i nogle rør, som Lene og Kenneth til sidst var nødt til at skille ad, så deres andre ildere også kunne få lov at komme ud :P

Hos Elisabeth (kbh) har Hunt charmet sig ind, men han har jo også det skønneste sind :D Piquet tester dem og kan godt finde på at bide, men Elisabeth siger det er indenfor normen. Det er nok stadig godt hun ikke kom til en begynder!

Jeg var ude hos Elisaebeth (Aalborg) i dag fordi hendes sammenførsel i første omgang ikke var gået så godt. Jeg tog derud lidt med bange anelser, men det var dejligt at se hvor glad hun er for lille Raia :D Og Raia har været dygtig og ikke bidt, hun kan nappe lidt i fødder, men forstår et AHAH (stolt opdrætter!). Heldigvis kan hun godt sige fra overfor sin nye ilderfælle, så det skal nok gå, selv om det nok ikke bliver en hurtig sammenførsel :)

Hos Morten går det også godt med Lauda og Button, jeg skal ud og besøge dem torsdag, og det glæder jeg mig rigtigt meget til :D

Her hos os har jeg sammenført i dag. I går aftes satte jeg jo Ascari sammen med de andre, men han har kun sovet sammen med Robyn, Tofta og Nori, da Lugh var lidt efter ham og Meep og Joa ikke var søde. Jeg startede derfor med at sætte Lugh ind på værelset til de andre, for at tage det et skridt af gangen. Det gik ret godt. Lugh var først ikke efter ham, men så begyndte Ascari selv at hoppe på Lugh, fordi han bare SÅ gerne vil lege. Det udviklede sig så til at de slåssede, men ikke ret slemt, og Ascari tæskede Lugh ligeså meget som Lugh tæskede Ascari. Min plan var så at sammenføre med Joa og til sidst Meep. Men da Hessel kom hjem, ville han gerne prøve at have alle ude i løbegården. Jeg havde allerede sat alle pånær Meep og Joa derud, og var lidt skeptisk. Hessel lovede at sidde ude ved dem og tage fat i dem hvis der blev noget, så det blev planen. Især Meep var en del efter ham, men de endte med at sove i kassen alle sammen – Dog med Joa der lå meget ude i kanten fordi hun faktisk ikke gad ind til den lille lort. Lige nu er de på værelset. Der har de været siden vi tog dem ind. Normalt ville vi tage dem ind i stuen, men der har ikke været en lyd derinde fra, så vi er blevet enige om bare at lade dem være sammen derinde og så se hvordan det går. HVis vi tager dem ind i stuen er der bare risiko for at de starter forfra med at slås…

Jeg regner med at jeg i løbet af ugen får smidt alle billederne på dropbox så i kan få dem. Det der kan tage lidt tid er at jeg også skal have skrevet hele stamtavlen ind, og bare den side I fik tog et par timer at lave! Og så er det jo besværligt når vi kommer til de næste generationer. Jeg ved godt jeg også sagde det i går, en husk nu at registrere chippen :D Og hvis I vil have forsikring er det også en god ide at gøre det mens de er små og ikke har fejlet noget, så de er fuldt dækkede.

Undskyld den lange og tunge opdatering. Det betyder jo sindssygt meget for mig hvordan det går derude, og jeg tænker at I måske også er interesserede, så jeg håber da I følger lidt med :) Men så længe jeg bare får opdateringer, så er eg glad :D Det er nemmere at acceptere at de ikke er her mere, når jeg ved at I er glade for dem <3

Alle hvalpe er flyttet :o

Så er alle flyttet, men helt stille er her ikke. Vi er nemlig begyndt på sammenførslen med Ascari og resten af banden. Da de tog afsted var han så ked af det og kunne slet ikke forstå det :( Hvalpene har været lidt sammen med de voksne, men kun Nori, Tofta og Lugh. Meep har lige hilst på dem,  men hun er bange for dem og lidt hysterisk, så det har kun været kort. Det gik meget fint lige først med sammenførslen. Meep og Joa gemte sig for Ascari og Lugh vaskede ham i nakken og slæbte ham lidt rundt. Men nu bliver han jagtet lidt af Lugh – ikke slemt, men alligevel. Joa og Meep er smidt på værelset. Da de fandt ud af at Ascari ikke bider igen, blev de pludselig meget modige og skulle jorde ham – især Meep. Det er nok at der er en der banker ham, så nu er han sammen med Nori, Tofta, Lugh og selvfølgelig Robyn. Når Lugh så stopper med at være efter ham sætter vi Joa og Meep ind en efter en, så det ikke bliver for meget.

Sjællandshvalpene er jo næsten lige kørt, og udover Elisabeths, kommer de andre først hjem til deres nye hjem i morgen. Hawthorn har det godt hos Mia og Janus. Har grædt lidt og forstår ikke helt at de voksne ildere ikke gider ham, men derudover virker det som om det går godt med ham og at de er glade for ham. Raia har fået tæsk af Fritzl, som hun skal bo med. Han har været ret strid ved hende, men heldigvis er hun glad for sin nye madmor og kan finde trøst der. Jeg tager ud og ser om jeg kan hjælpe lidt med sammenførsel i morgen. Jeg ville jo bare ønske det var gået glat og problemfrit, men desværre er det jo hvad man kan forvente med sammenførsler. Jeg håber virkelig at sjællandsholdene får det nemt! Men deres hvalpe kommer jo to og to, så de har i det mindste hinanden. Jeg synes det er rigtigt svært at sidde her og ikke kunne gøre så meget ved det. Jeg vil have at mine babyer har det godt og er glade derude! Men jeg ved at alle køberne gør det godt og passer godt på dem. Mortens to ildere har det godt. De har leget med hans nevø (? tror jeg det er?) og hans søster i dag. De var kommet ud af det bur som Morten havde bygget, men nu skulle det være forbedret :) De små banditter. Så vidt jeg ellers kunne forstå går det rigtigt fint med dem.

I skal i øvrigt lige alle sammen huske at registrere deres chip på www.chipregister.dk og http://www.inges-kattehjem.dk/dansk-katteregister De to sider er gratis. I kan også registrere i http://katteregister.dk/ Det koster et engangsgebyr, men er det sted mange dyrlæger søger. Husk nu at få det gjort! Jeg har heller ikke udfyldt den første side i deres sundhedsbøger, da jeg synes I selv skal gøre det med jeres oplysninger :) Det er jo jeres basser nu! Jeg vil også opfordre jer alle til at forsikre dem hos agria dyreforsikring: http://www.agria.dk/

I får lidt billeder fra sammenførslen. Jeg kommer til at skrive lidt herinde de næste dage med hvordan det går ude hos de forskellige med de opdateringer jeg får. Så kan I også følge en smule med.

IMG_2023

Ascari vil MEGET gerne have saksen

Ascari vil MEGET gerne have saksen

Joa og Meep har søgt skjul fra den ekstremt farlige hvalp

Joa og Meep har søgt skjul fra den ekstremt farlige hvalp

 

10 uger, vaccine og 1. flyttedag!

Jeg havde nogle afspadseringstimer, og kørte derfor tidligt fra arbejde for at få vaccineret de små. De var rigtigt dygtige og fik meget ros :) Piquet bed mig i næsen den lille lort, men ingen bed dyrlægen :D

Da jeg kom hjem nåede jeg kun lige en hurtig rengøring i ilderværelset, og så stod Elisabeth (Aalborg) her for at hente lille Raïkkönen aka Raia.Da hun tog hjem kom min veninde forbi, som gerne lige ville nå at hilse på hvalpene før de alle skulle flytte ud, og lige da hun gik kom Mia og Janus og oveni også Morten. Så lige pludselig er her 4 babyer mindre! Elisabeth har opdateret mig og skrevet, at Raia allerede sover i  hendes arme :D Og så har hun sendt et billede af den lille bandit som har gravet grus ud over det hele, og også begravet sin mus i det.

Jeg har taget billeder og vejet dem i dag, det var jo sidste dag jeg havde alle, så synes det hørte sig til :) I morgen kommer Elisabeth (Sjælland) og henter alle Sjællandsilderne, så bliver her for alvor tomt!

Jeg synes jeg havde så meget at skrive i dag, men jeg er helt bombet, så det er væk for mig. Noget af det var nok rent praktisk, men det kommer nok i morgen.

Vægte:

Flying Schumacher / Sort dreng: 815
Flying Ascari / rød dreng: 877
Flying Alonso / grøn dreng: 666
Flying Hunt / blå dreng: 857
Flying Button / orange dreng: 711
Flying Hawthorn / lilla dreng: 879
Flying Lauda / hvid dreng: 848

Flying Senna / sort pige: 620
Flying Farina / rød pige: 626
Flying Räikkönen / grøn pige: 603
Flying Piquet / hvid pige: 591

Flying Alonso

Flying Alonso

Flying Ascari, som ikke gad sidde stille

Flying Ascari, som ikke gad sidde stille

Flying Button

Flying Button

Flying Farina

Flying Farina

Flying Hawthorn

Flying Hawthorn

Flying Hunt

Flying Hunt med strithår

Flying Lauda

Flying Lauda

Flying Piquet laver ansigter

Flying Piquet laver ansigter

Flying Raia blev ved med at forsøge at hoppe sin vej

Flying Raïkkönen blev ved med at forsøge at hoppe sin vej

Flying Schumacher

Flying Schumacher

Fine, mørke Flying Senna

Fine, mørke Flying Senna

Alonso har fundet et godt sted

Alonso har fundet et godt sted

Farina er helt færdig

Farina er helt færdig

Piquet er gået død

Piquet er gået død

9 uger og 4 dage

Kun 3 dage til de kan vaccineres og flytte :o Er det for sent at fortryde?

De æder HELT vildt. Jeg gav dem næset et kg kød da jeg kom hjem fra arbejde. Så tog jeg til supervision i et par timer, og da jeg kom hjem igen var de MEGA sultne og pivede igen. Jeg havde taget et kg mere op til at tø, men nu har jeg taget lidt mere op og smidt i en plasticpose i vand. Så er det forhåbentligt snart klar til dem, de stakkels små sultne dyr. Det er helt vildt de kan æde på den måde, og hver dag overrasker det mig at de kan spise SÅ meget. Jeg har en enkelt kanin tilbage til dem de skal have i morgen tidlig, og hvis jeg når det vil jeg forbi en dyrehandlere og købe nogle rotter i morgen hvis de har. Alle mine mus har unger for tiden, så der er desværre ikke lige nogen der kan tages fra der, og jeg vil jo helst give hvalpene primært hele foderdyr. Husk at fylde fryseren derude!

Jeg har så sørget for at der er fyldt godt op på tørfoder og håber lidt at når nu de alligevel skal vente på at maden tør, så kan de jo lige smage lidt på det (ønsketænkning!).

Jeg har lavet en lille video af hvordan det ser ud når man går ind til dem, og det er ikke engang så “galt” her.

9 uger og 3 dage

Elisabeth (kbh) brokkede sig i går over at der ikke var billeder af hendes babyer, så det er der i dag. Det er ellers ikke nemt at tage billeder af Piquet, som hele tiden springer hen på mig, kravler på mine armen, min ryg og op i mit hår.

Ellers har jeg været i rigtig hundemad efter arbejde og hente nye forsyninger. 5 kg kød, men det er ikke utænkeligt at jeg skal have en tur mere i løbet af ugen.

Flying Hunt

Flying Hunt

Flying Hunt

Flying Hunt

Flying Piquet

Flying Piquet

Flying Piquet

Flying Piquet

Flying Piquet

Flying Piquet

Flying Senna

Flying Senna

9 uger og 2 dage

Vi har jo haft ferie i denne uge, og det lakker nu mod enden. Når jeg i morgen starter på arbejde igen, tager vi også hul på den uge hvor de – snart ikke så – små hvalpe skal flytte. De er ikke gode til at spise tørfoder, faktisk ser jeg dem slet ikke gøre det, så I der skal have dem skal nok regne med at give dem kød i starten indtil I er sikre på de kan finde ud af tørfoder. De kan spise alle hele foderdyr. Her har de fået rotter, mus, natalmus, vagtler, duer, kanin og hamstre af hele foderdyr. Derudover daggamle kyllinger en gang om ugen. Ellers har de fået blandinger fra Rigtig hundemad. Primært med ben og indmad. Husk at I skal tænke måltiderne som et helt foderdyr, med det rigtige forhold af muskelkød, indmad og ben. Mine frysere er ved at være tomme igen. For et par uger siden var de stoppet til randen, men de har spist alt det kød jeg har haft købt hjem til dem :o I går var jeg ude og hente et par kaniner til dem i Asaa. De var levende, så jeg måtte selv stå for aflivningen, hvilket jeg ikke tidligere har prøvet. Heldigvis har jeg før været med til aflivning af kaniner (som tilskuer) og fik det genopfrisket, så det gik helt problemfrit, og så har vi lidt mere i fryseren. Jeg slipper dog ikke for en tur ud til rigtig hundemad i løbet af ugen, og måske kan jeg også finde nogle mus til dem som jeg kan aflive.

Vi har været i løbegården i dag, og det har de nydt i fulde drag :D Jeg har selvfølgelig også taget billeder til jer :)

Flying Ascari

Flying Ascari

Flying Button

Flying Button

Flying Senna

Flying Senna

Flying Schumacher

Flying Schumacher

Flying Farina

Flying Farina

IMG_1636

Flying Lauda

 

Flying Schumacher

Flying Schumacher

Flying Alonso

Flying Alonso

IMG_1598

Flying Hawthorn

Flying Hawthorn

Flying Raïkkönen

Flying Raïkkönen

9 uger!

… og kun en uge til at de kan flytte. skrig…! Puha jeg har slet ikke lyst til at komme af med dem (men lige her i sommervarmen kommer jeg ikke til at savne lugten). Hvid dreng og orange dreng er i dag blevet reserveret til Morten her i Aalborg. Heldigvis har Morten lovet at jeg godt må komme og besøge dem. Jeg har nemlig ikke så meget lyst til at komme af med hvid dreng :(

Ellers har hvalpene haft det varmt i de her dage. De har fået vand at lege med og har ikke været dehydrerede, men til gengæld har de haft lidt dårlig mave og været lidt mere dvaske end ellers. Hvilket ikke er særligt dvaske, eftersom det er små Duracell hvalpe.

Jeg har vejet dem i dag og taget individuelle billeder til jer :) Så håber jeg at I kan tilgive at gårsdagens blog manglede. Jeg var nemlig på fisketur og kom lidt sent hjem. Og så endte jeg med at stå og rense fisk til kl. 3 om natten, hvilket også resulterede i at Morten som skulle se sine drenge i dag, kom til et  hus hvor intet var gjort overhovedet og jeg stadig havde morgenhår :P Faktisk har vi også været på en lille fisketur i dag, så lige om lidt står den på endnu mere fiskerensning og filering til mig.

Vægte:

Flying Schumacher / Sort dreng: 672
Flying Ascari / rød dreng: 725
Flying Alonso / grøn dreng: 576
Flying Hunt / blå dreng: 717
Flying Button / orange dreng: 594
Flying Hawthorn / lilla dreng: 663
Flying Lauda / hvid dreng: 684

Flying Senna / sort pige: 505
Flying Farina / rød pige: 509
Flying Räikkönen / grøn pige: 530
Flying Piquet / hvid pige: 519

Flying Hunt

Flying Hunt

Flying Alonso

Flying Alonso

Flying Räikkönen

Flying Räikkönen

Flying Lauda

Flying Lauda

Flying Piquet

Flying Piquet

Flying Hawthorn

Flying Hawthorn

Flying Button

Flying Button

Flying Ascari

Flying Ascari

Flying Farina

Flying Farina

Flying Schumacher

Flying Schumacher

Flying Senna

Flying Senna

 

en lille kort

Hvalpene har det varmt i dag og de har virkelig leget med vand ud over det hele og især mig. Jeg har forsøgt at uploade en video, men efter flere timers forsøg har jeg opgivet.

Elisabeth som skal have grøn pige har valgt navn, Flying Räikkönen :D

Mere får i ikke i dag :) jeg håber jeg får videoen til at virke til i morgen :)