9 uger og 4 dage

Kun 3 dage til de kan vaccineres og flytte :o Er det for sent at fortryde?

De æder HELT vildt. Jeg gav dem næset et kg kød da jeg kom hjem fra arbejde. Så tog jeg til supervision i et par timer, og da jeg kom hjem igen var de MEGA sultne og pivede igen. Jeg havde taget et kg mere op til at tø, men nu har jeg taget lidt mere op og smidt i en plasticpose i vand. Så er det forhåbentligt snart klar til dem, de stakkels små sultne dyr. Det er helt vildt de kan æde på den måde, og hver dag overrasker det mig at de kan spise SÅ meget. Jeg har en enkelt kanin tilbage til dem de skal have i morgen tidlig, og hvis jeg når det vil jeg forbi en dyrehandlere og købe nogle rotter i morgen hvis de har. Alle mine mus har unger for tiden, så der er desværre ikke lige nogen der kan tages fra der, og jeg vil jo helst give hvalpene primært hele foderdyr. Husk at fylde fryseren derude!

Jeg har så sørget for at der er fyldt godt op på tørfoder og håber lidt at når nu de alligevel skal vente på at maden tør, så kan de jo lige smage lidt på det (ønsketænkning!).

Jeg har lavet en lille video af hvordan det ser ud når man går ind til dem, og det er ikke engang så “galt” her.

Der er lukket for kommentarer.